Tag et lille skridt – hver dag
Brug beredskabsugen aktivt. Tag et lille skridt hver dag – så kan du nå det mest basale i løbet af ugen. Meget er sikkert allerede på plads, men det er en god idé at give det et eftersyn.
Derfor er beredskabsugen en oplagt anledning til at teste og vedligeholde dit nødudstyr – og opdatere dit nødlager, så du er klar, hvis krisen rammer. Beredskabsugen er også en god anledning til at få talt med naboerne om jeres fælles tryghed – og hvad I kan forberede sammen.
Husk: Vi er alle en del af totalberedskabet. Det, du gør derhjemme, kan få afgørende betydning for vores fælles samfundssikkerhed.

Test din nødradio – før krisen rammer
Hvis strøm og internet forsvinder, kan din nødradio blive din livlilne og din vigtigste kilde til information. Hvis alt går ned, vil myndighederne sende information og meldinger via P4.
Derfor er det vigtigt, at din radio virker, og at du ved, hvordan du bruger den, før du får brug for den.

Beredskabsugen er en oplagt anledning til at teste din nødradio og gøre den klar
📻 Gør din nødradio klar
- Find din radio frem – og tjek at den virker
- Find batterierne – virker de, eller er de for gamle?
- Hav ekstra batterier liggende et fast sted
- Tænd radioen og find P4 – det er her, myndighederne sender vigtig information
- Sæt evt. et mærke på radioen med frekvensen, så du hurtigt kan finde den igen
🔋 Test strøm og funktioner
- Har din radio håndsving eller solceller? Test at det virker
- Prøv at lade radioen op med håndsving – hvor meget skal der til?
- Tjek hvor længe radioen kan spille på batteri eller en opladning
- Har radioen andre funktioner som lommelygte eller powerbank? Test disse
💡 Brug strømmen rigtigt
- Vær opmærksom på, at funktioner som lygte bruger meget strøm
- Brug kun det nødvendige – så holder radioen længere
- Sluk radioen, når du ikke bruger den aktivt
Rammer krisen er det vigtigt, at den virker – og at du ved, hvordan du bruger den.
Du kan gøre meget – ved at gøre lidt.
Test din nødradio i dag.