Sammen kan vi styrke borgernes kriseparathed
Vi har det til fælles, at vi arbejder for at styrke borgernes kriseparathed – både hjemme og i deres lokale fællesskaber.
Er du beredskabskoordinator? Arbejder du på et bibliotek, med boligforeninger, grundejerforeninger, sårbare borgere eller områder med risiko for oversvømmelse?
Så kan et samarbejde med Beredskabsforbundet være relevant for jer.
Beredskabsforbundet tilbyder en række gratis kurser, foredrag og workshops, som kan bestilles nu og her – og som kan bruges direkte i arbejdet med borgernes beredskab.
Har I særlige behov eller ønsker at drøfte en målrettet indsats i jeres kommune, er I altid velkomne til at kontakte os.

Sårbare bogere og pårørende
Invitér sårbare og pårørende til kursus med fokus på hjemmeberedskabet – helt simpelt – og hvordan man aftaler hjælp. Vi kommer på institutioner, i foreninger, på rådhuse m.m.
Pilotprojekt: TRAIN THE TRAINER
I samarbejde med flere kommuner afprøver vi et Train the Trainer-forløb, hvor medarbejdere og frivillige med borgerkontakt lærer, hvordan de kan tage samtalen om kriseparathed på en tryg og tillidsfuld måde. Vores tilgang er enkel: “Tale angsten ned og fornuften op.”
- GRATIS

Lokale fællesskaber og beredskabsgrupper
Styrk trygheden lokalt ved at samle borgere, grundejerforeninger og boligforeninger om fælles beredskab. Myndighederne anbefaler lokale beredskabsgrupper – fordi gode aftaler og nabohjælp kan gøre en stor forskel, hvis krisen rammer.
I kommunen kan I f.eks. invitere til kurset “Kriseparat Fællesskab”, hvor deltagerne får inspiration til, hvad de med fordel kan forberede sammen i nabofælleskabet. Samtidig opfordres borgerne til at etablere lokale beredskabsgrupper og de informeres om muligheden for bestille en gratis workshop med en facilitator fra Beredskabsforbundet, så gruppen kommer godt fra start.
- GRATIS

Hjemmeberedskabet i den enkelte husstand
Hvis det kommunale redningsberedskab kan undgå unødvendige belastninger under en krise – styrker det vores fælles samfundssikkerhed. I kommunen kan I danne rammen ved f.eks. at være vært for et åbent kursus på rådhuset eller biblioteket. Kurset “Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn” har fokus på myndighedernes anbefaling i forhold til at alle, der kan, skal kunne klare sig, hvis krisen rammer.
- GRATIS
Vi har også GRATIS kurser for borgere inden for
- Brand
- Klima og oversvømmelse
- Ung og kriseparat